Supervision og Vejledning
Jeg har mange års erfaring som supervisor af bl.a. psykologer, lærere og pædagoger men også som vejleder af universitets- og Ph.d. studerende. Jeg superviserer både psykologer på vej mod autorisation, men også psykologer i gang med deres specialistuddannelse. Jeg er specialist i klinisk børne- og ungepsykologi og i gang med specialistuddannelse i psykoterapi, voksne.
Supervision
Jeg superviserer bl.a. indenfor det børne- og familiepsykologiske område, det familieretslige område, herunder børnesagkyndige undersøgelser, samværsforløb og børnesamtaler, men også i MIM samspilsobservationer. Der kan ligeledes være fokus på Psykolognævnet og de vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer samt på hvordan du undgår klager eller hvordan du forholder dig hvis du har modtaget en klage.
Formålet med supervisionen er generelt at skabe læring, trivsel og nye handlemuligheder hos supervisanden. Der kan være fokus på sagssupervision, organisatoriske faktorer og individuelle faktorer – eller en sammenblanding af de tre. Der kan således i supervisionsforløbet både være fokus på den konkrete arbejdsopgave, på hvordan organisatoriske faktorer påvirker udførslen af den konkrete arbejdsopgave, eller på hvordan personlige kompetencer og sårbarheder også interagerer med udførsel af arbejdsopgaven. Vægtningen af de tre kan variere og afhænger af supervisandens præferencer og behov.
Vejledning
Jeg har mange års erfaring som vejleder på både bachelor, kandidat, postgraduat og Ph.d. niveau. Jeg vejleder både individuelt og i grupper. På postgraduat niveau har jeg afholder mange kurser om forskning og formidling samt forskningsmetode målrettet psykologer i gang med specialistuddannelse (det såkaldt ”Forskning og formidlingskursus”) eller specialpsykologuddannelsen i børne- og ungepsykiatri.
Vejledning i forbindelse med Forskning og formidlingskurset afholdes typisk online. Tiderne bookes typisk et stykke ud i fremtiden så man ”bliver holdt til ilden” med sin opgave. Vejledningsforløbet starter typisk med en klyngevejledning i det mange deltagere vil have de samme spørgsmål i begyndelsen af et vejledningsforløb. På den måde får man mere vejledning og har bedre tid til at gå i dybden med andre dele af projektet. Derefter består vejledning typisk af individuel vejledning hvor vi sammen arbejder hen mod en opgave målrettet den enkeltes ambitionsniveau. For nogle betyder det en opgave/ artikel der skal udgives mens det for de fleste handler om en opgave der ”skal bestås”. Jeg har skrevet flere artikler om og forsket i ’klyngevejledning’ og det er den viden jeg tager udgangspunkt i når jeg tilrettelægger vejledningsforløb. Mange giver efter endt vejledningsforløb udtryk for at det har været rart med den faglige fordybelse i opgaven, noget de fleste ikke har haft tid til siden specialet.
